Natur, natur, natur

Mudder på fingrene

Hos Sommerfuglene elsker vi naturen. Vi kommer ud så tit som muligt, og helst hver dag, i al slags vejr. Hvis det er helt ekstremt vejr bliver vi dog inde. 

Jeg tror på at børn der færdes i naturen, og lærer at begå sig i den, vokser op og bliver mennesker med forståelse og respekt for natur og miljø. Det synes jeg er rigtig vigtigt. Derudover stimuleres alle sanser i naturen og det er godt for de små at blive ordentligt aktiveret i hverdagen. 

Vi har den dejligste have med masser af blomster, drivhus med tomater, agurker, squash og vindruer, højbede med jordbær, rabarber og krydderurter. Og så har vi hindbær og ribsbuske, som plejer at være fyldt med frugt. Vi har også lavet en lille køkkenhave, hvor vi dyrker forskellige grønsager sammen med børnene hvert år. Æble-, blomme-, og kirsebærtræ har vi også. Man må både plukke blomsterne i haven og smage på alle de lækre frugter og grøntsager.

Haven myldrer også med sommerfugle, insekter, fugle og alle slags krible-krable dyr. Vi har et stort insekthotel i haven, som vi jævnligt finder ting til, på vores ture ud i naturen. Og ikke mindst har vi en fin legeplads med rutsjebaner, trampolin, vippe, kravlerør, legehus, gynger, hængekøjer og sandkasse. Og selvfølgelig en masse forskelligt udelegetøj. 

Vi går og cykler også mange ture ud over markerne, ned til åen og hen i skoven. Ind i mellem tager vi også på udflugter hvor vi får en på opleveren. Ned af en markvej lige ved vores hus, har vi vores eget madpakkested hvor vi har et bord-bænkesæt til at stå. 

Vi sår forskellige frø i køkkenhaven

En del af legepladsen i haven